I legestuen mødes glade børn med far eller mor - eller en anden voksen. Programmet er enkelt: snak og leg, saftevand/kaffe og franskbrød, sang i rundkreds og måske lidt krea. Et par gange om året inviteres hele familien til en festlig samling familielegestue med fællessspisning af medbragt mad.
Familier med børn er meget velkomne til gudstjeneste. Hvis barnet bliver uroligt, kan barn og forælder gå ind i et børnerum med legetøj, hvor man kan se, høre og følge med i gudstjenesten. Der er gudstjeneste hver søndag kl. 10.30 til 12.00
Gudstjenesten er afslappet med sang og musik og andre indslag. Sang-teksterne vises på storskærm. Vi stræber efter at alle kan føle sig hjemme uanset alder og kultur.